Program

Program kan udskrives som pdf-fil her: Program 2023 efterår
Prisen for de enkelte arrangementer er en medlemspris.
Ikke medlemmer betaler yderligere kr. 40 for et engangsmedlemskab.
Studerende med studiekort køber billetten til medlemspris.
Medlemmer med handicap, kan følges med en offentlig tildelt handicapmedhjælper, der får fri entre.

Lydtryksindikatorer for Jazzværkets arrangementer:

 Lavt Billede   Mellem Billede   Højt Billede


Fredag 8. december
Viktoria Tolstoy
Fredag 8. december kl. 20.00
Medlemspris: 200,-
Billede
Billetbestilling
Denne dansk/svenske konstellation består af nogle af de fineste og mest interessante jazzmusikere, man i disse år kan møde på den skandinaviske musikscene. Sammen med svenske Viktoria Tolstoy skaber de en udsøgt koncertoplevelse, som bringer publikum rundt i et smukt musikalsk landskab med farver fra både den skandinaviske og amerikanske musiktradition, og som også vil præsentere nogle stærke jazz-arrangementer af numre fra pop, rock og soul-verdenen. Viktoria Tolstoy har siden sin debut i midt 90’erne, været en af de mest fremtrædende vokalister på den Europæiske jazzscene. Hun har arbejdet sammen med de største svenske jazz-navne og amerikanske koryfæer som Ray Brown og McCoy Tyner.
Viktoria Tolstoy: Vokal. Magnus Hjorth: Piano. Jakob Lind Lauritsen: Bas. Janus Templeton: Trommer.